Forside

 

                           

   

        '

 

 

 

                                

Sårtyper

 

Almen sårheling

  

 

 

 

 

 

Vejledning

 

Fotos

 

 

 

 

Ordliste

 

Hvem er jeg ???

 

Nyheder  

 

 

 

 

Vejledning til personer med tryksår  (Decubitus)

 

Et tryksår kan opstå ved, at man ligger eller sidder i samme stilling igennem længere tid.

Du er særligt udsat for at få tryksår, hvis du sidder eller ligger meget og ikke selv kan skifte stilling, og du samtidig har et eller flere af følgende problemer;

 

  • Har smerter

  • Er mager

  • Er overvægtig

  • Får forkert kost

  • Får for lidt væske

  • Har problemer med at holde på urin eller afføring.

  • Er immobil (ubevægelig)

 

Har du et eller flere af ovenstående problemer, så tal med sygeplejersken.

Hun/han kan kan give råd og vejledning i, hvordan du afhjælpe problemet.

 

 

Her er der otte gode råd til dig, hvis du har problemer med tryksår.

  1. Stillingsændringer mindsker risiko for tryksår.
  2. Når du sidder i en stol, så stem dig op i armene med ½times mellemrum.
  3. Tal med sygeplejersken eller ergoterapeuten om et trykaflastende hjælpemiddel til stol og/eller seng.
  4. Lider du af mange smerter, så tal med lægen og sygeplejersken om problemet.
  5. Hvis du vejer for meget eller for lidt, kan du prøve at ændre dine spisevaner. Spis små portioner, spis ofte. Få evt. en samtale med en diætist om problemet.
  6. Hovedvægten af din kostindtagelse skal bestå af mange proteiner, komplekse kulhydrater, mange grønsager og frugt. Se afsnittet med tryksår/kost 
  7. Drik mindst 1,5 liter væske pr. dag. Størsteparten af væsken skal være vand. Kun en lille del af væsken må udgøres af te og kaffe.
  8. Har du svært ved at holde på vandet eller afføringen, så tal med sygeplejersken om det. Der findes i dag mange gode hjælpemidler, som kan afhjælpe dette problem.

 

 

Vejledning til personer med skinnebenssår. (Venøse Ulcus Cruris)

Opståen af et skinnebenssår kan skyldes flere ting. en af årsagerne kan være, at den del af kredsløbet, som sørger for at sende blodet retur til hjertet, ikke længere fungerer normalt, f.eks. på grund af mangelfuld lukning af veneklapperne i benene.

Der er nogle ting, du selv kan gøre, for at såret ikke bliver værre end det er, og for evt. at forhindre nye sår i at opstå.

Her er elleve gode råd om, hvad du selv kan gøre for at forbedre kredsløbet og sårhelingen.

  1. Hvis du kan klare det, så få dagligt motion.
  2. Er du ude af stand til at få motion, så vip med fødderne. Spænd foden, så tæerne vender opad, og spænd derefter foden, så den er vandret. Skift mellem disse to bevægelser, og udfør dem hyppigt.
  3. Når du sidder ned, så anbring benene på en skammel, gerne en vippeskammel.
  4. Få fodenden på din seng hævet.
  5. Anvend støttestrømper eller elastikbind, når du er oppe.
  6. Hvis du selv passer dit sår, så gå regelmæssigt til lægen.
  7. Lad regelmæssigt en sygeplejerske rense dit sår og lægge ny forbinding på, eller få hende til at lære dig hvordan det bedst gøres.
  8. Spis en varieret og sund kost. Gerne med mange proteiner, kulhydrater, mange grønsager og frugt. ( Se tryksår/kost)
  9. Hvis du er overvægtig, er det en god idé at tabe i vægt, idet overvægt kan gøre såret værre eller hindre det i at hele.
  10. Det er fornuftigt at holde benene varme, men brug ikke hedt vand, når du vasker dem eller tager fodbad.
  11. Hvis du ryger er det en god idé at stoppe, idet det kan forværre såret.

 

 

Vejledning til personer med skinnebenssår, (Arteriosclerotisk ulcus)

Opståen af et skinnebenssår på benet/foden skyldes, at den del af kredsløbet, hvor blodet løber fra hjertet er blevet dårligere. Når denne del af kredsløbet bliver svagere, skyldes det åreforkalkning. Der er nogle ting, du selv kan gøre, for at skinnebenssåret ikke bliver værre end det er, og evt. nye sår forhindres i at opstå.

Her er seks gåde råd om, hvad du selv kan gøre.

  1. Hvis du ryger, så stop nu med det samme, idet rygning forværrer åreforkalkningen.
  2. Se på dine kostvaner. Spis magert med et rigt indhold af proteiner og sammensatte kulhydrater. Se evt afsnittet tryksår/kost. Få evt. en samtale med en diætist.
  3. Det er vigtigt at holde fødderne rene, men anvend kun lunkent vand. For varmt vand skader blodkarrene i fødderne.
  4. Vær påpasselig med at du ikke støder benet og får nye sår.
  5. Sørg for at dit fodtøj ikke gnaver eller klemmer.
  6. Selvom du har ondt, er det vigtigt, at du går små ture hver dag, da det er med til at forbedre dit blodomløb i benene.

 

 

Vejledning til personer med bensår på grund af sukkersyge. (Diabetes)

Årsagen til, at sukkersyge kan medføre sår på benene eller fødderne, kan dels være et dårligere blodomløb, dels en nedsat følesans. Der er flere ting du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få sår.

Her er tolv gode råd om, hvad du selv kan gøre.

  1. Overhold din insulin - eller tabletbehandling og de forskrifter, der er givet i forbindelse med behandlingen af din sukkersyge. (Blodsukkerkontrol)
  2. Sørg så vidt muligt for, at blodsukkeret ligger mellem 5 og 8, og vær opmærksom på, at der ikke kommer for store udsving i blodsukkerniveauet i løbet af døgnet.
  3. Spis kun det diætisten har aftalt med dig.
  4. Gå til fodterapeut hver 3.måned, eller hyppigere hvis du får problemer. (Generelt god hud - og fodpleje)
  5. Når du køber nyt fodtøj, så vær opmærksom på, at det er stort nok uden at det "slubrer". Tegn et omrids af foden og mål omridset med fodtøjet for at sikre, at det passer.
  6. Gå kun i nyt fodtøj en til to timer dagligt, til det er gået til.
  7. Skift strømper hver dag.
  8. Gå højest i det samme par sko i ca. otte timer ad gange, og skift gerne hyppigere.
  9. Inspicer fodtøjet inden du tager det på, så du er sikker på, at der ikke er en sten o.l. der kan gøre skade på foden.
  10. Vask fødder hver dag, men kun i lunkent vand.
  11. Gå aldrig barfodet udendørs eller indendørs, hvor der kan ligge ting på gulvet som kan skade fødderne.
  12. Anvend ikke stærke antiseptika eller medikalier til fødderne.