Forside

 

                           

   

        '

 

 

 

                                

Sårtyper

 

Almen sårheling

  

 

 

 

 

 

Vejledning

 

Fotos

 

 

 

 

Ordliste

 

Hvem er jeg ???

 

Nyheder  

 

 

 

 

Hudens Anatomi & fysiologi

 

Selve sårhelingen er kompleks, hvorfor et kendskab til hudens anatomi/fysiologi og funktion er vigtig.

For at kunne observere og vurdere et sårs tilstand skal man vide, hvilket lag af huden der er involveret, hvordan disse lag dannes og gendannes og hvordan de ser ud.

 

Hudens opbygning

Hudens Funktion

  • Beskytte mod mekaniske traumer og UV-bestråling

  • Beskytte mod vandtab

  • Beskyttelse mod væskeopsugning.

  • Regulering af legemstemperaturen.

  • Sanseorganer for føle, varme, kulde, smerte og tryk

  • Stor betydning for fuld bevægelsesfrihed.

  • Barrierefunktion mod mikroorganismer og skadelige produkter.

EPIDERMIS

Epidermis dækker hele kroppens overflade. Disse superficielle epidermale celler, afstødes kontinuerligt fra hudens overflade, og erstattes af nye celler, der er resuktat af celledelingen i det dybeste område af Epidermis. Da Epidermis er avaskulær, kan cellerne gnubbes af uden større skade til følge. Epidermis indeholder ikke blodkar, men modtager sin næring fra vævsvæsken. Ved manglende epidermis kommer der risiko for infektioner, vandtab og udtørring.

Epidermis består af tre lag;

  • Det basale lag (1 cellelag)

  • Det suprabasale lag

  • Stratum corneum (10-15 cellelag)

Cellerne bevæger sig kontinuerligt fra det ene lag til det næste, og gennemgår her en modningsproces.

Det basale lag.                  

Det basalale lag består af et enkelt lag aktivt delende celler, basalceller, der danner basalmembranen. Basalmembranen adskiller epidermis fra dermis. Når nye celler dannes, bevæger de sig fra det basale cellelag op mod overfladen. Basalcellerne har i starten en kubisk form, der efterhånden ændrer sig til en mere affladigt form, når de bevæger sig op igennem epidermis.

Det suprabasale lag.

det suprabasale cellelag består af affladigede celler. Når disse celler bliver ældre og langsomt bevæger sig mod overfladen, produceres keratin. Keratin er et proteinstof, der gør huden vandtæt og modstandsdygtig.

Stratum corneum.

Hudens yderste lag, Stratum corneum, er dannet af døde skællignende celler. Disse celler indeholder store mængder keratin. Disse celler bliver konstant afstødt og erstattes af andre celler fra det suprabasale lag. Denne cyklus fra cellerne dannes på basalmembranen, til de afstødes som døde celler vil normalt tage cirka fire uger.

 

DERMIS.

Dermis er et kompakt lag. Dermis består af;

  • Bindevæv og indeholder følgende strukturer,

  • Svedkirtler

  • Talgkirtler

  • Hårfollikler

  • Blodkar

  • Nerveender

Bindevæv.

Dermis består af tre komponenter;

  • Kollagen 90%

  • Elastin 5%

  • Amorf grundsubstans 5%

Kollagen og elastin fibrene medvirker til styrken og elasticiteten i vævet. Elastinfibre findes primært i de dybere liggende lag af dermis, hvorimod kollagen fibrene, der dannes af  fibroblaster, findes i hele dermis. Kollagenes (protein) funktion er at styrke og støtte. Styrken i såret afhænger af mængden og kvaliteten af kollagenet. Elastinens (protein) funktion er at yde elasticitet og reducere mængden af arvæv.

                                                                                                                          

 

Der findes to slags svedkirtler. De aporkine kirtler, er lokaliseret til armhulerne og genitalia. Ligeledes findes de mindre eckrine kirtler, der indgår i termoregulationen. Disse er tubulære glandler, med en sammenrullet bund. Svedkirtler ligger normalt i dermis, men består af epidermale celler. Duktus går gennem epidermis med åbningen på hudens 

overflade. Huden taber omkring 500ml vand per døgn, men kan under ekstreme forhold tabe op til 6 l per døgn.

 

 

 

 

 

Taglkirtlerne sekrerer en olieret substans (Sebum). Sebum sekreres ind i

hårfolliklen og er her med til at smøre såvel håret som huden. Sebum medvirker til at holde hudens sure pH på cirka 5.

 

 

 

 

 

 

Det yderste lag af hårfolliklen er bindevæv fra dermis, hvorimod inderlaget er epidermale celler, der strækker sig ind i folliklen. I bunden af folliklen danner bindevævet en papil, hvorfra hårets vækst foregår. Hvert hår har en lille glat muskel, der kan få håret til at stå på højkant. Denne funktion indgår som en del af termoregulationen.

 

 

 

 

 

Blodkar; store arterier i det subcutane fedtlag sender et netværk af mindre kar ind i dermis og små arterioler strækker sig ind i de dermale papiller, hvor de forsyner basalmembranen. Et godt blodflow giver en god forsyning af ilt og nøringsstoffer til den cellulære aktivitet og specielt til reparation af beskadiget væv. Det yderste kapillærsystem deltager ligeledes i kroppens termoregulation.

 

 

 

 

Nerveender; specialiserede sensoriske receptorer for smerte, varme, kulde, føle og tryk findes i dermis. Mange føle receptorer er lokaliseret ved hårene. Nervefibrene forsyner blodkar, svedkirtler og errector pili musklen, hvorved hudens funktion reguleres.

 

 

 

SUBKUTANE FEDTLAG.

Det subcutane fedtlag er et løst organiseret lag under dermis. Det indeholder normalt store fedtdepoter eller adipøst væv. Det superficielle område indeholder i enkelte tilfælde dele af hårfollikler og svedkirtler. Skader på det subkutane fedtlag kan være svære at ophele. Subcutis indeholder fedt - blødt mobilt lag, hvis funktion er at isolere, virke som energilager og være "stødpude".Subcutis indeholder også bindevæv, - hvilket indeholder nerver og blodforsyning. Dennes funktion er at sammenholde de underliggende lag, beskytter, og inddeler vævet i lag.

 

BLODFORSYNING TIL HUDEN.

Blod distribuerer ilt og næringsstoffer til alle kroppens celler. Ilt anvendes til forbrænding og næringsstoffer anvendes til vækst og reparation. Blod fjerner ligeledes affaldsprodukter som for eksempel CO2 og mælkesyre fra cellerne.

Endelig giver blod i sig selv en beskyttelse mod infektionner, fordi det bærer antistoffer og leukocytter. Hudens blodforsyning udgør omkring en trediedel af kroppens totale blodforsyning. Selvom de større kar er lokaliseret i det subkutane fedtvæv, hvor de er beskyttet, behøver det subkutane fedtvæv ikke nogen særligt stor blodforsyning. Det subkutane fedtvæv er primært dannet af adipøst væv, der bruges til isolation og energidepoter.

Det område der modtager det største blodflow er dermis, hvor mange aktive celler er lokaliseret. De aktivt delende celler over basalmembranen modtager ilt og næringsstoffer fra det dermale lag ved diffusion.

 

HUDENS IMMUNOLOGI.

Immunsystemet er kroppens naturlige forsvarsmekanisme. Alle immunsystemets elementer har indflydelse på helingsprocessen. De primære celler i det immune respons er lymfocytter, monocytter og makrofager. Andre celler er keratinocytter, endotelceller og fibroblaster spiller en rolle ved reguleringen af den immune respons. Fagocytter er ansvarlige for den ikke-specifikke respons, hvorimod ansvaret for den specifikke respons foretages via antistof produktion og T-celle formidlet immunitet.