Forside

 

                           

   

        '

 

 

 

                                

Sårtyper

 

Almen sårheling

  

 

 

 

 

 

Vejledning

 

Fotos

 

 

 

 

Ordliste

 

Hvem er jeg ???

 

Nyheder  

 

 

 

 

Diabetes betinget sår.

 

Diabetes mellitus er en stofskiftesygdom, som kan medføre forandringer i forskellige organer, især øjne, nyrer, blodkar og nerver. Symptomerne indfinder sig snigende efter års forløb og trods betydelig histologiske forandringer kan den kliniske tilstand længe holde sig relativt upåvirket.

 

En af de hyppigste senkomplikationer til diabetes mellitus er sår eller trykmærker på hælen, på foden eller på en eller flere af tæerne.

 

Diabetiske ulcera er især lokaliseret til fødderne, hvor en ubetydelig traumatisering kan blive indgangsporten for infektion, der hos diabetikere ofte kompliceres med gangræn. I ekstreme tilfælde kan der være ilde lugt og ikke smerter, der henleder opmærksomheden på gangrænets tilstedeværelse.

 

Operationssår hos diabetiker heler sædvanligvis uden større forsinkelse, såfremt personens sukkerstofskifte er velreguleret, men opstår der ulceration, dvs. et sår som følge af vævsdød, er der fare på færde.

 

Det er vigtigt at huske på, at diabetiker også kan få sår af andre årsager, på samme måde som personer uden diabetes. I så fald skal disse behandles ud fra den aktuelle sårtype. Sukkersygen skal alligevel tages i betragtning som en mulig komplicerende faktor.

 

 

 

 

 

 

 

   Tilstande der øger risikoen:                                                        Kendetegn:
  • Perifer neuropati.                                                         -  Foddeformitet og ændret fodstilling.
  • Iskæmi pga. arteriosclerose.                                       - Svag eller manglende fodpuls.
  • Nedsat evne til infektionsbekæmpelse.                      - Perifer lokalisation.
  • Dysregulering af sygdommen.                                      - Tryk fra fodtøj, nedsat smerte og følesans.
  • Flere års diabetes mellitus

 

 

 

Iskæmiske sår.

Karforandringer i store, mellemstore og / eller små tilførende blodkar.

Angiopati, (sygdom i karrene) fører til at ilt - og næringstilførslen til huden vanskeliggøres, dvs. sårene opfører sig omtrent som arterielle sår. Forskellen er, at der som regel er de mindste arterier/arterioler der er mest forsnævret.

 

Hvordan kan man se, om det er et iskæmisk sår?

 

Der er ofte nekroser, bleg og kold hud omkring såret.

Der vil være tegn på arteriel cirkulationsforstyrelser, reducerede reflekser og berørings - og vibrationssanser.

Der vil være smerter i foden, men ikke i såret.

Sårene findes på tæerne og yderst på foden, eller på hælen.

 

 

 

 

 

 

Disponerende faktorer.

  • Type I diabetes i flere år.

  • Type II diabetes med ukendt debut.

  • Højt blodsukker over længere tid.

  • Svingende blodsukker

  • Rygning.

  • Ellers samme som for arterielle sår.

 

 

 

Lokalbehandling.

 

Lokalbehandlingen afhænger af hvor på benet såret sidder.

-  Iskæmiske sår ved ankelen og højere op på læggen, behandles som andre arterielle sår.

-  Hvis såret sidder nedenfor malleolen (anklen), anbefales ikke brug af hydrokolloide bandager. Ofte tilrådes her     

    behandling med kun tørre kompresser. 

Tørre, sorte nekroser behandles tørt, og sidder de på tæerne får de som regel lov til at sidde til de afstødes af sig selv.

-  Begynder nekrosen at blive fugtig bør den fjernes straks. Pga. den store infektionsfare må disse sår observeres ofte,

    sådan at antibiotikabehandling kan iværksættes hurtigt.

-  Ved diabetessår på fødderne der er fugtige, benyttes der ofte bandager som skiftes 3 gange dagligt. Skiftefrekvensen

    må bygge på en helhedsvurdering af personens tilstand, og risikoen for at en infektion skal blusse op.

 

Årsagsbehandling.

 

Det er vansleligt at gøre noget ved årsagerne, i og med at såret opstår som følge af senkomplikationer efter mange år med for højt blodsukker. Karforandringerne opstår først og fremmest i alle de små arterier og arterioler og kirurgi er derfor kompliceret. I tilfælde hvor der findes enkeltstående fortætninger i større arterier kan by-pass operationer give et godt resultat.

 

Supplerende og forebyggende behandlinger.

 

Se endvidere vejledning til personer med bensår pga. sukkersyge.

 

 

 

 

 

 

Neuropatiske sår.

 

Neuropathi (nerveskade) fører til tab af følelse særligt i foden. Dermed mærker personen ikke om der opstår trykskader eller gnavsår forårsaget af sko, proteser eller fejlagtig belastning.

Sår der har vanskeligt ved at hele kan også opstå som følge af en mekanisk skade, f.eks. ved fremmedlegemer i skoene, eller ved at træde på skarpe genstande.

Tidligere tegn på infektion som f.eks smerte opleves ikke altid af personen.

Ledforandringerne medfører en fejlfordeling af trykket under fodsålen, og neuropatiske sår kan dermed opstå under forreste fodhvælving og eller midt under foden. Der opbygges gradvist en hudfortykkelse og trykket kan blive så stort, at et tryksår opstår.

 

Hvordan kan man se om det er et neuropatisk sår?

 

Tyk, gul hyperkeratose ( patalogisk fortykkelse af hudens hornlag), omkring såret som sædvanligvis er rundt, lille og dybt.

Sårene findes særligt under fodsålen, specielt under fodens hvælvinger, på hælene eller siden af foden.

 

 

 

Disponerende faktorer.

  • Type I diabetes i flere år.

  • Type II diabetes med ukendt debut.

  • Højt blodsukker over lang tid.

  • Svingende blodsukker

  • Rygning

 

 

 

Lokalbehandling.

 

Lokalbehandling afhænger af hvor på benet såret sidder.

-  Neuropatiske sår behandles på mange måder som et tryksår.

Hyperkeratoser rund om såret fjernes med forsigtighed, og helst af en specialuddannet fodterapeut.

-  Hvis såret sidder længere ude på foden, afhænger behandlingen af sårets udseende. Ved sår nedenfor malleolen

   anbefales ikke hydrokolloid bandage.

-  Pga. den store infektionsfare må disse sår observeres ofte.

 

 

Årsagsbehandling.

 

Skaderne i nerverne er uoprettelige. Det er dermed vigtigt at beskytte mod gnavsår og aflaste trykket mod sårområdet.

 

Supplerende og forebyggende behandlinger.

 

Se endvidere vejledning til personer med bensår pga. sukkersyge.