Forside

 

                           

   

        '

 

 

 

                                

Sårtyper

 

Almen sårheling

  

 

 

 

 

 

Vejledning

 

Fotos

 

 

 

 

Ordliste

 

Hvem er jeg ???

 

Nyheder  

 

 

 

 

Inficerede sår.

På billedet; Bakterier er trængt ind i vævet.

Definition: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer er trængt ind i vævet. Når dette sker vil kroppen normalt starte en inflammationsreaktion for at bekæmpe infektionen.

 

En infektion opstår, når mikroorganismernes antal, art og virulens overstiger værtsorganismens evne til at bekæmpe disse. Denne evne afhænger blandt andet af immunforsvaret, blodforsyningen i vævet og personens ernæringstilstand.

Ved infektion formerer mikroorganismerne sig og invaderer den dybere del af såret og evt. sårets omgivelser.

 

Infektion må ikke forveksles med kontamination (smitte, forurening), som i denne sammenhæng betyder forurening af såret, eller kolonisation, som betyder at bakterier er begyndt at formere sig i såret. Ingen af disse begreber medfører nødvendigvis at såret er inficeret.

 

Disponerende faktorer.

  • Diabetes

  • Medikamentalt svækket immunapparat (eks. transplanterede)

  • Erhvervet svækket immunapparat (eks. AIDS).

Symptomer.

 

Følgende symptomer er de mest karakteristiske tegn på en betændelses reaktion, og er normalt tilstede hvis en infektion er opstået;

  • Rubor (Rødme).

  • Tumor (Hævelse)

  • Dolor (Smerte, ømhed)

  • Calor (Varme i vævet omkring såret.

Disse inflammationstegn ses også i den første akutte fase af sårhelingsprocessen. Risikoen for sårinfektion kan forværres ved tilstedeværelse af nekrotisk væv og/eller fremmedlegemer i såret. Infektion kan sprede sig via blodbanen, lymfekarrene eller ekstracellulært og forårsage sepsis, (blodforgiftning), og vil i bedste fald kun forsinke sårhelingen.

 

 

Kroppens respons på infektion er:

  • Pus-sekretion fra såret.

  • Temperaturforhøjelse.

  • Forhøjet leukocyttal.

  • Inflammation af vævet i sårområdet.

 

Disse inflammationstegn ses også i den første akutte fase af sårhelingsprocessen og den må ikke forveksles med infektion. Risikoen for sårinfektion kan forværres ved tilstedeværelse af nekrotisk væv og / eller fremmedlegemer i såret. Infektion kan sprede sig via blodbanen, lymfekarrene eller ekstracellulært og forårsage sepsis (blodforgiftning).

Det første tegn på en sårinfektion er ofte tiltagende smerte og ildelugtende sårsekretion.

Ved mistanke om infektion bør en podning fra såret sendes til dyrkning og resistensbestemmelse.

Hyppigt forekommende bakterier i sår er staphylococcus og streptokokker m.m.

 

Bakteriologisk prøve:

Ved mistanke om infektion tages en bakteriologisk prøve af såret. Sørg altid for at få en resistensbestemmelse (beskrivelse af hvilke antibiotika bakterierne er følsomme overfor).

 

Før du begynder, find et velegnet transportmedium. Følg nøje anvisningerne om opbevaringstemperatur osv.

 

 

  1. Prøven skal tages efter at såret er rengjort med sterilt saltvand. Tag ikke prøven fra "pusset" i såret før det er rengjort, fordi prøven da ofte vil få andre bakteriestammer med end de der er trængt ind i vævet og har forårsaget infektionen.

  2. Tag prøven fra bunden af såret. Pas på, at vatpinden kommer godt ned i såret, gerne nær sårkanten, eller hvor den kraftigste reaktion ses.

  3. Stik derefter prøvepinden ned i transportmediet. Afbræk den del af pinden, der er berørt med fingrene, og såt proppen på.

  4.  

Følgende behandlinger vil være aktuel.

  • Når svaret af prøvetagningen foreligger, vil det afgøre hvordan behandlingen bliver videre.

  • Hæmolytiske streptokokker, gruppe A, kan forårsage alvorlige infektioner, Rosen. Ved fund af disse bakterier eller ved klinisk tegn på rosen, skal korrekt antibiotikabehandling sættes i gang umiddelbart.

  • Fund af hæmolytiske streptokokker indicerer altid antibiotika-behandling. Fund af andre bakterier (f.eks. stafylokokker, pseudomonas og andre gramnegative stave) afviger kun behandlingsindikationen, hvis der er tegn på, at infektionen har spredt sig ud i omgivende frisk væv eller hvis personen er alment påvirket. I de fleste tilfælde må disse bakterier betragtes som normalflora. Deres tilstedeværelse i såret afspejler tilstedeværelsen af nekrotisk væv og de indvirker i de fleste tilfælde ikke negativt på sårhelingen.

  • Når de kliniske tegn på infektion aftager, oftest efter et par dage, eller hvis såret ikke er inficeret, skiftes der over til en mere vævsvenlig bandagering. Se leverandør/produkter.

  • Sårkanterne beskyttes med en zinkpasta for at huden ikke skal blive macereret under forbindingen.