Forside

 

                           

   

        '

 

 

 

                                

Sårtyper

 

Almen sårheling

  

 

 

 

 

 

Vejledning

 

Fotos

 

 

 

 

Ordliste

 

Hvem er jeg ???

 

Nyheder  

 

 

 

 

Sårtyper

 

Inddelingen af sår har igennem tiderne baseret sig på forskellige baggrunde; Den tid såret har bestået; sygdommen såret har været relateret til (diabetes mellitus, canser, arteriosklerôse etc).

Sår kan defineres som en åben læsion af ydre og indre overflade af en organisme. Selve sårhelingen er en proces, som går i gang i alt læderet væv. Ikke alt væv gendannes dog i sin oprindelige form og struktur. Epitel, knoglevæv og delvis nervevæv gendannes, mens andre vævsformer erstattes af bindevæv (arvæv).

Sårtyper kan klassificeres som sår med vævstab på kroppens overflade. Man taler om akutte sår, som heler normalt og uden komplikationer, kontra kronisk sår, som er forårsaget af en underliggende sygdom og hvor sårhelingen går langsomt, evt. går helt i stå.

Sår inddeles i akutte sår og kroniske sår.

 

Akutte Sår.

Vulnus er et sår, som er kommet efter ydre traume, og er oftest betegnet som akut sår. Nedenstående sår indbefatter akutte sår.

  • Kirurgiske sår (operationssår)

  • Traumatiske sår (stiksår, snitsår, hudafskrabning, brandsår, ætsninger, forfrysninger  m.m.)

  • Infektionsbetingede sår

 

Kroniske sår.

Ulcus er et sår fremkaldt af en sygdomsproces og bliver oftest betegnet som kroniske sår. Nedenstående sår indbefatter typen kronisk sår.

 

Inddeling baseret på sårets udseende.

Der tales oftest om tre typer af sår; det sorte, gule og røde sår. Denne inddeling bruges mest beskrivende i relation til fastlæggelse af lokalbehandlingen.

Det sorte sår.

Det sorte sår kaldes sådan pga. de sorte nekroser, der findes i eller dækker såret. Disse medfærer en forsinket sårheling gennem en hæmning af epiteliseringen, indvækst af fibroblaster til bindevævshelingen og en øget kollagenolyse (nedbrydning af kollagen). Endelig kan der under en nekrose komme øget bakterievækst med infektion til følge. Ved sår relateret til karforandringer ses sorte nekroser ved arterielle og diabetiske sår, men normalt ikke ved sår med venøs baggrund.

Behandlingen er oftest fjernelse af nekrosen ved kirurgisk sårrevision. I visse tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at udsætte revisionen, til nekrosen begynder at løsne sig i kanterne, eller afvente spontan afstødning.

Diabetiske sår frembryder specielle problemer. Fluktuation under en nekrose tyder på infektion og nekrosen bør fjernes.

 

 

Det gule sår.

Det gule sår består af forandret fedtvæv (ofte kaldet fedtnekroser), bindevævsrester og fibrinudfældninger. Der kan undertiden ses blottet sene eller knogle. Denne type sår vurderes ofte som inficeret, hvilket normalt ikke er tilfældet. Såret har generelt mindre betydning for sårhelingen end det sorte sår.

Det ses hyppigst i arteriosklerotisk og diabetiske sår, sjældent i venøse sår, hvor der mere er tale om ren fibrinudfældning.

Behandlingen kan bestå af sårrensning, evt. udvidet med en sårrevision. Alle former for sårrevision kan bruges ved denne sårtype.

Større kirurgiske revision er kun nødvendig i få tilfælde, f.eks. før hudtransplantation og ved visse arteriosklerotiske sår.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det røde sår.

Det røde sår består primært af granulationsvæv, hvis udseende har givet såret navn. Sorte og gule sår vil efter korrekt behandling overgå til denne sårtype. Når såret er nået i denne fase, heles det oftest.

Helingen kan fremskyndes ved at foretage en hudtransplantation.

Såret kan også hele sekundært, og det er her vigtigt at undgå at beskadige granulationsvævet, så helingen forsinkes.

Derfor kan man med fordel vælge en lukket (fugtig) heling.